Søndergade 15, 6270 Tønder

Drømmer I om en både elegant og rummelig bolig i hjertet af Tønder, så ligger jeres nye hjem måske på Søndergade 15. Her bor I ikke bare centralt, men også charmerende i et historisk byhus på en af byens hyggeligste brostensgader. Boligen er på hele 244 kvadratmeter, og hertil kommer en stor, solrig gårdhave.

Ad de gamle, brostensbelagte gader er der få minutters gang til både caféer, butikker og supermarkeder. Tønder Station kan I spadsere til på ti minutter, og går I over broen ved Vidå, er der blot et par hundrede meter til Tønderhallernes varierede idrætstilbud og den nærliggende skole.

Den historiske ejendom er opdateret inde såvel som ude, så facadens korintiske søjler, brystningsfrise og øvrige ornamentering præsenterer sig lige så flot som ved opførelsen i 1890. Boligens mange kvadratmeter er fordelt på tre etager. Opvarmning fjernvarme kr.14.917 i år 2015/2016.

Stue, spisestue og køkken-alrum er placeret på førstesalen, og fra køkkenet er der udgang til en stor, vestvendt altan med en skøn udsigt over karréens grønne haver og farverige husfacader.

Boligen rummer i alt ni værelser af varierende størrelse, så der er masser af indretningsmuligheder. To af værelser i stueplan vender ud mod gaden, så her er det oplagt med butik, atalier eller lignende.

Det idylliske byhus fuldendes af to lyse badeværelser, en fin entré samt et praktisk bryggers.

Baggården er med fast belægning, og et par højbede giver mulighed for at have både blomster og køkkenurter, mens et isoleret udhus kan indrettes til værksted eller opbevaring.

Vil I opleve det charmerende byhus, de mange muligheder og den centrale beliggenhed, så byder vi gerne på en fremvisning.

Velkommen til Søndergade 15, 6270 Tønder.

Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.